Jeg stjæler mit liv tilbage

Jeg har i denne omgang været på Facebook siden 2014. Forud var gået vel omkring godt et halvt år, hvor jeg på grund af nogle billeder af mig selv uden tøj på – meget uerotisk og næppe kategorisérbart som porno for ret mange – der var for meget for Facebooks ”fællesskabsregler”. Forinden havde jeg været aktiv på Facebook i hvert fald siden 2008. Det er med andre ord mindst otte års levet liv med meninger om mangt og meget, og mere eller mindre geniale og kreative indfald. Det hele ligger på Facebook. Nu snupper jeg noget af det tilbage.

Til at begynde med var der det dér indlæg med grafikken med Libanon i Kattegat, der blev delt mere end 2.000 gange og afstedkom både nye venner og dødstrusler. Idéen var min, og jeg havde selv brugt tid og en del kræfter på at lave det. Og nu har jeg været på Facebook og stjæle det tilbage, så jeg kunne lægge det herud. Det må jeg nemlig gerne – ophavsret og alt sådan noget.

Når/hvis jeg kommer i tanker om andet indhold, der er værd at samle på, så går jeg ind i menuen (trekanten øverst til højre), vælger ”Aktivitetslog”, og så kan jeg søge i fuldtekst eller på dato og finde den post, og så kan jeg kopiere teksten og downloade eventuelle billeder, jeg gerne selv vil have online-magt over også.

Aktivitetslog Facebook
Via menupunktet Aktivitetslog kan man få adgang til hele sin Facebook-historie og stjæle sit indhold og sit liv tilbage.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *